Politiet i Holland leder efter dødelig nervegas
Hollandsk politi og eksperter i kemiske våben ledte mandag efter den dødelige nervegas sarin uden for byen Maastricht.
Fire personer er anholdt, siger politiet.
Området, der blev gennemsøgt, er en skov lige uden for Maastricht, men ifølge den offentlige anklager blev der ikke fundet noget.
- Vi modtog oplysninger om, at der skulle foregå en mulig handel, som involverede sarin-gas, siger advokaten.
Politiet modtog tippet onsdag, og skred lørdag aften til anholdelse af en mand og en kvinde, som tilsyneladende var i gang med at grave efter den dødelige nervegas.
Yderligere to personer, der begge er hollandske statsborgere, er blevet anholdt i byen Heerlen på samme egn.
Mandag holdt myndigheder et pressemøde om sagen, og byens borgmester, Onno Hoes, forsikrede om, at der ikke er nogen fare for offentligheden.
TV viste optagelser af politifolk, der skar træer ned og brugte en gravko til at grave nær landsbyen Amby fem kilometer nordøst for Maastricht.
Et 400 kvadratmeter stort område blev gennemsøgt med avanceret røntgenudstyr.
Politiet fortæller, at de mistænker nogen for at have sat et parti sarin til salg, men at den formodede handel ikke har relation til terrorisme.
De fire anholdte er i alderen fra 21 til 52 år.
Sarin blev udviklet i Nazityskland i 1938. Der er en dødelig og flygtig nervegas, som er farveløs og lugtfri.
I høje doser lammer sarin musklerne omkring lungerne og føre til kvælning og død.
Selv i små doser kan nervegassen dræbe, for eksempel hvis en lille dråbe rammer huden.
Der er en antagelse om, at sarin blev brugt under krigen mellem Irak og Iran i 1980'erne, og det blev anvendt i Tokyo under et terrorangreb i marts 1995.
13 mennesker mistede livet under angrebet i Tokyos undergrundsbane.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker