Politiet i Hongkong rydder demonstranters protestlejr
Politiet i Hongkong rydder demonstranters protestlejr Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Politibetjente bærer de sidste demonstranter væk, som er blevet siddende i protestlejren.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ordensmagten i Hongkong er torsdag ved at fjerne demonstranternes barrikader i en aktion, der umiddelbart ser ud til at afslutte over to måneders protester mod styret.
Omkring 400 demonstranter nægter dog at fjerne sig fra protestlejren, selv om politiet har givet dem et ultimatum om, at de, der ikke forlader stedet, vil blive anholdt.
TV-billeder viser, at betjente er begyndt at bære de sidste demonstranter, som sidder på jorden, væk en efter en.
Umiddelbart ser det ud til, at rydningen går fredeligt. De fleste politibetjente har almindelige uniformer på i modsætning til tidligere, hvor ordensmagten var kampklædte i forbindelse med demonstrationerne.
Adskillige gange i løbet af de sidste to måneder har der været voldelige sammenstød mellem demonstranterne og politiet.
Annonce
Tusindvis af unge demonstranter har i løbet af natten til torsdag sagt farvel og forladt protestlejren.
- Vi vil ikke være her, når politiet kommet. Mine forældre sagde til mig: Lad være med at blive anholdt, siger den 24-årige Jason Ng.
Tv-billeder viser, at politiet har omringet protestlejren. De ser ud til blot at vente på, at de sidste demonstranter forlader stedet.
Demonstranterne har under krav om fuldt demokratiske valg protesteret i Hongkong siden september og blandt andet slået sig ned i interimistiske lejre.
Aktivisterne er vrede over Kinas beslutning om at indføre begrænsninger i valgprocessen, når Hongkongs næste leder skal vælges i 2017. Begrænsningerne betyder, at alle kandidater skal forhåndsgodkendes for at kunne stille op.
Demonstranterne frygter, at det bliver et valg mellem allerede godkendte kandidater, som falder i det kinesiske kommunistpartis smag.
Myndighederne har slået hårdt ned på demonstranterne de seneste uger og anholdt flere end 100 aktivister i forbindelse med rydning af lejre.
Politiet i Hongkong rydder demonstranters protestlejr Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned