Politiet: Kriminelle litauere truer Norge
Den centrale norske kriminalpoliti, Kripos, mener, at kriminelle fra Litauen har fået etableret sig grundigt i Norge, og at de er en af de grupper, der udgør den største trussel mod nationen.
Det fremgår af et skriftligt oplæg til et foredrag, som den norske avis Dagbladet er kommet i besiddelse af. Her skriver kriminalpolitiet, at "mange af de udenlandske grupper og netværk har fået et stærkere fodfæste i Norge".
Litauerne optræder i påfaldende mange dystre statistikker, mener fungerende afdelingsleder for taktisk afdeling i Kripos, Eivind Borge.
Han påpeger, at 520 sager med udviste litauere sidste år toppede statistikken over udvisninger på grund af kriminalitet. Tallene er hentet fra politiets udlændingeenhed. Litauerne er den sjette største indvandrergruppe i Norge.
- Samtidig er det vigtigt, at man ikke stigmatiserer alle litauere. I Norge opholder der sig omkring 25.000 litauere. Det er meget få af dem, der er involveret i kriminalitet, siger Borge.
Når det er sagt, så topper litauerne også norsk politis statistik over berigelseskriminalitet, som begås af udenlandske statsborgere.
Stadig mere narkotika kommer via Baltikum til Norge. Litauerne har også været involveret i menneskehandelsager i de senere år. Ofte er det organiserede netværk, der står bag, oplyser det norske kriminalpoliti, Kripos.
Myndigheden har specielt noteret sig en stigning i den litauiske kriminalitet efter finanskrisen i 2008. En nordisk undersøgelse af kriminaliteten i Litauen i 2009 viste, at mange af de litauiske kriminelle opererer på tværs af landegrænserne i Skandinavien.
- Vi oplever en global tendens, hvor kriminaliteten bliver stadig mere grænseløs, siger Borge.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker