Hundredvis af politibetjente er marcheret ind på Tahrirpladsen i Kairo for at vise deres solidaritet med de demonstranter, der i sidste uge væltede præsident Hosni Mubarak.
Betjentene vinker med det egyptiske flag, mens de råber, at de er ét med folket - og at de vil ære revolutionens martyrer, fortæller øjenvidner på stedet.
- Vi er med folket. Derfor beder vi det egyptiske folk om ikke at modarbejde os. Vi er ikke fjender, siger løjtnant Mohammed Mestekawy og fortsætter:
- Vi er sammen om det her, og vi er blevet dårligt behandlet af de samme system. Mange politiofficerer er døde i forbindelse med opstanden - ligesom andre også er.
Politiets indmarch på pladsen kommer efter, at de sidste demonstranter er blevet fjernet af militærpoliti og soldater. Demonstranterne blev truet med at blive anholdt, hvis de ikke fjernede sig inden for en time.
Det - for mange - hadede politi blev fjernet fra gaderne den 28. januar, efter at de ikke lykkedes med at fjerne demonstranterne med tåregas og gummikugler.
Tahrirpladsen i Kairo har i ugevis dannet rammen om massive protester mod Hosni Mubaraks regime.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker