Politiet spærrer adgang til Riksdagen

Svensk politi afspærrede onsdag eftermiddag hele Riksgatan, da Sverigedemokraternas riksdagsgruppe ankom til Riksdagshuset. Det er første gang, at den nyvalgte riksdagsgruppe er samlet.

- Det er meget praktisk den første dag, da mange spekulerer på, hvor de skal hen. På et senere tidspunkt håber jeg på, at vi også skal drøfte udvalgspladser og lignende, siger partileder Jimmie Åkesson.

Formanden er ikke forbavset over den diskussion, der nu foregår om partiets ret til pladser i riksdagsudvalgene. Han mener, at det ikke er nogen uventet diskussion.

- Vi kender den fra kommunalvalget sidste år. Jeg synes, at det er kedeligt, hvis nu man begynder at diskutere en ændring af spillereglerne for at holde os udenfor. Det er jo direkte udemokratisk, siger han.

Forslaget, der diskuteres, er at give partiet en plads i udvalgene med ret til at tale og stille forslag, men ikke stemmeret. Det afviser Åkesson pure.

- Det er vi ikke tilfredse med. Vi vil naturligvis have pladser i udvalgene, siger formanden for det kontroversielle højreparti.

/ritzau/TT

Indgangen til Riksdagshuset i Stockholm var afspærret af politi, da Sverigedemokraternas gruppe ankom til Riksdagen.

Offentliggjort Sidst opdateret