Politiet tror hævn ligger bag seks brande i Göteborg
Tre personer er kommet til skade under seks påsatte brande. En strid med et boligselskab kan være motivet.
En mand i 50'erne er anholdt i Göteborg mistænkt for at have påsat seks brande torsdag morgen. En brandmand er kommet svært til skade, og to personer meldes røgskadet.
Det er uenighed med et boligselskab, som formodes at ligge bag mandens handlinger, siger en talsmand for svensk politi.
- Fællesnævneren er, at de som er berørte, er ansatte i et boligselskab, hvor manden har følt sig dårligt behandlet, siger han.
Den anholdte vil blive afhørt senere torsdag. Han er foreløbig sigtet for, hvad der på svensk betegnes som grov mordbrand.
De seks brande rundt om i byen blev påsat inden for halvanden time. Den første alarm til brandvæsenet kom klokken 04.52.
Ved en brand i Wiknersgatan i det centrale Göteborg er brandårsagen endnu ikke fastslået, men her fik en brandmand glassplinter over sig, og to beboere blev røgskadet.
Brandmanden er værst tilredt. Hans skader er ikke livstruende, men han er skåret slemt i hovedet og på armene.
Flere vidner har fortalt, at de har set, hvordan en person hældte brændbar væske ud og antændte den.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde