Den 39-årige Peter Mangs, der er mistænkt for adskillige skudepisoder i Malmø, fik tirsdag forlænget sin varetægtsfængsling. Samtidig har politiet udvidet anklagerne mod ham.
Den 39-årige er allerede mistænkt for tre drab og 12 drabsforsøg. Men politiet mener, at han står bag yderligere mindst fire drabsforsøg.
Alligevel er anklageren i Malmø langt fra at være færdig med et anklageskrift.
- Vi arbejder så hurtigt, vi kan. Men denne sag tager tid. Der kommer nye oplysninger hele tiden, siger anklageren Solveig Wollstad.
Den 39-årige blev anholdt i november i fjor efter en række skudattentater mod indvandrere i Malmø i løbet af efteråret. Men han mistænkes også for lignende skudepisoder i Malmø flere år tilbage.
Den 39-årige nægter sig skyldig i alle anklager, og han modsatte sig den fortsatte varetægtsfængsling, siger hans advokat Christina Brink.
De mange drabsforsøg opskræmte beboerne i Malmø og især indvandrergrupper.
Efter en opfattende efterforskning lykkedes det politiet at komme på sporet af den 39-årige og anholde ham i sit hjem i en landsby uden for Malmø, hvor politiet fandt en række våben og sprængstoffer.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker