Fire politifolk er blevet skudt under et angreb på en amerikansk luftforsvarsbase i staten Washington. Det oplyser en polititalskvinde uden at ville komme nærmere ind på ofrenes tilstand og et eventuelt motiv.
Lokale medier rapporterer, at fire politifolk er blevet dræbt under angrebet, som af en anden talsmand beskrives som et "baghold".
Talsmanden for sheriffen i Pierce County, Ed Troyer, siger til avisen The News Tribune, at politifolkene sad på en kaffebar, da mindst en bevæbnet mand kom ind og begyndte at skyde.
- Det ser ud som et rent og skært bagholdsangreb. Nogen kom ind og åbnede ild, siger han.
Andre kunder og kaffebarens personale rapporteres uskadte efter angrebet i kaffebaren, der ligger lige ved siden af det amerikanske luftvåbens McChord Air Force Base.
Tv-netværket Fox News rapporterer, at de to mistænkte gerningsmænd fortsat er på fri fod.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet