Politijagt i Sverige: Benzintyve druknet i iskoldt vand
En dramatisk biljagt i Sverige kulminerede natten til tirsdag, da to formodede benzintyve med politiet i hælene kørte af en bro og sank til bunds i det iskolde vand.
De to personer er tidligt tirsdag morgen fundet druknede inde i bilen.
- Den (bilen, red.) kørte i høj hastighed og meget hasarderet, forklarer Christer Nordström fra politiet i Uppsala om politijagten efter flugtbilen.
Ved midnatstid stak de af fra en benzinstation i Uppsala uden at have betalt. En politipatrulje fik 20 minutter senere øje på den mistænkelige bil, og så gik jagten over stok og sten.
Ved broen Hjulstabron, der ligger uden for byen Enköping, kørte de to formodede benzintyve gennem vejbommene, hvorefter bilen gik gennem den tynde is og havnede i det kolde vand.
Dykkere har fundet bilen, som blev bjærget ved 6-tiden tirsdag morgen. De to omkomne personer sad fastklemt inde i bilen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde