Politiker fra Tadsjikistan skuddræbt i Istanbul
En højtstående oppositionspolitiker fra Tadsjikistan er blevet likvideret på åben gade i Istanbul.
Den tadsjikiske oppositionspolitiker Umarali Kuvvatov er blevet skudt og dræbt på åben gade i Istanbul af ukendte gerningsmænd, skriver det private tyrkiske nyhedsbureau Dogan.
Kuvvatov, der boede i eksil i Tyrkiet, var leder for oppositionsbevægelsen "Group 24".
- Han blev dræbt af et enkelt skud i hovedet. Drabet skete omkring klokken 22.30 torsdag aften.
Efter drabet flygtede gerningsmanden fra stedet og er fredag fortsat på fri fod, skriver Dogan.
Politiet i Istanbul har ingen kommentarer til drabet på den 47-årige politiker, som havde spist middag i et hus i distriktet Fatih, da han blev skud.
Kuvvatov var en fremtrædende kritiker af Tadsjikistans veteranleder Imomali Rakhmon.
Bevægelsen "Group 24" blev erklæret for "ekstremistisk" af højesteret i Tadsjikistan i oktober sidste år.
Kuvvatov, som også havde været i eksil i Rusland og De Forenede Arabiske Emirater, inden han slog sig ned i Tyrkiet, var efterlyst i sit hjemland for økonomiske forbrydelser og gidseltagning. Tyrkiet havde afvist at udlevere ham.
Tadsjikistan har en 1300 kilometer lang fælles grænse med Afghanistan, og det har været rystet af problemer med militante grupper. Tadsjikistan har en af de yngste befolkninger i verden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned