Politikere blokerer parlament i Makedonien
Foto: Robert Atanasovski/ Scanpix /Scanpix
Robert Atanasovski/ Scanpix /Scanpix
Makedonske politikere fra oppositionspartiet SDSM har barrikaderet sig inde i parlamentet i hovedstaden Skopje for at forhindre, at budgettet for 2013 bliver vedtaget.
Venstrefløjspartiet mener, at budgettet vil øge statens gæld.
Den noget usædvanlige aktion kommer efter, at regeringskoalitionen VRMO-DPMNE, som har stort flertal i parlamentet, vedtog et revideret udkast til budgettet søndag.
Det fik SDSM-politikerne, der sidder på 29 af de 123 pladser i parlamentet, til at beslutte, at de fysisk vil forhindre regeringspartierne i at komme ind i bygningen og vedtage budgettet endeligt.
Premierminister Nikola Gruevski beder oppositionen om straks at stoppe besættelsen af parlamentet.
- Kritiser mig, jeg vil forklare mine beslutninger, men jeg beder jer om ikke at tage borgerne i Makedonien som gidsler, siger han.
SDSM's partileder, Branko Crvenkovski, siger til de journalister, der er forsamlet uden for parlamentet, at hans parti kæmper for noget, der er langt vigtigere end budgettet.
- Hvis magthaverne fortsætter ad denne vej, vil de suspendere forfatningen og dræbe demokratiet i Makedonien for øjnene af os, siger han.
Mandag havde store politistyrker taget opstilling uden for parlamentet for at forhindre sammenstød mellem tilhængere og modstandere af regeringen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde