Politimand dræbt af brevbombe i Athen

En politimand er dræbt af en brevbombe i Grækenlands hovedstad, Athen. Brevbomben eksploderede i et kontor tilhørende ministeriet for offentlig orden, oplyser politiet.

Politiet betegner eksplosionen som "meget kraftig". Bomben sprang blot få meter fra et kontor, hvor ministeren, Michalis Chryssohoidis, befandt sig. Han er uskadt, oplyser politiet.

Politimanden blev dræbt, da han åbnede en mistænkelig pakke.

- Den indeholdt en bombe, der efter al sandsynlighed eksploderede i hænderne på ham, siger en politikilde til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/AFP

Brevbombe sendt til det græske ministerium for offentlig orden, koster politimand livet.

Offentliggjort Sidst opdateret