Ukendte gerningsmænd skød og dræbte natten til søndag en politimand i Nordirland.
Betjenten og hans patrulje faldt i et baghold i landsbyen Garrison nær grænsen til Den Irske Republik. Hans kolleger besvarede ilden.
Et socialdemokratisk medlem af Nordirlands parlament, Tommy Gallagher, siger, at alt peger i retning af, at det var en republikansk udbrydergruppe, som stod bag drabet.
Det vil i så fald formentlig dreje sig om grupper, der er brudt ud af Den Irske Undergrundshær (IRA). Det katolske IRA selv har nedlagt våbnene og erklæret sig villig til at løse den mangeårige konflikt med provins protestanter med politiske midler.
Volden har de seneste måneder været stigende i Nordirland, efter republikanske ekstremister i marts dræbte to britiske soldater og en politimand.
Torsdag afmonterede hærens sprængstofeksperter en bombe, som angiveligt skulle være brugt til et angreb på politifolk.
Nordirland var i 30 år skueplads for blodige sammenstød med flere tusinde dræbte. Vendepunktet kom med den såkaldte Langfredagsaftale i 1998, hvor mangeårige katolske og protestantiske modstandere besluttede at søge en fredelig løsning på konflikten.
Den republikanske (katolske) bevægelse i Nordirland har som endemål en genforening af hele den irske ø, mens de såkaldte loyalister - protestanter - vil bevare unionen med Storbritannien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker