En lille by nordøst for Kenyas hovedstad, Nairobi, er ramt af en tragedie, der blev udløst af en af de politifolk, som ellers skal passe på borgerne.
Der er lidt forskellige udlægninger af, hvad der skete, men da politimanden blev anholdt af kolleger, havde han myrdet 10 mennesker.
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP kom han op at skændes med sine kolleger på politistationen i Siakago. Her skød han så to af sine kolleger, inden han gik amok i byen og myrdede otte mennesker, hvorpå han blev anholdt.
Charles Owino, en talsmand for politiet, har ifølge Reuters en lidt anden forklaring.
- Han skød 10 mennesker på barer i Siakago. Tilsyneladende ledte han efter sin kæreste, da han var færdig med sit arbejde. Blandt de 10 er to af hans kolleger, som undersøgte skyderiet, siger Owino, der tilføjer, at politimanden overgav sig efter massakren.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde