Politimand i London varetægtsfængslet for kvindedrab
Sørgende ved mindested for den 33-årige Sarah Everad i London. Hun blev bortført og dræbt. Politimand er anholdt og varetægtsfængslet. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Dylan Martinez/Reuters
Opsigtsvækkende sag om drab på den 33-årige Sarah Everard har rystet politistyrken i London.
En 48-årig politimand, som er sigtet for drabet på en 33-årig kvinde, i London, blev lørdag fremstillet i retten. Han blev varetægtsfængslet og skal møde igen ved et retsmøde tirsdag.
Den opsigtsvækkende sag har rystet Metropolitan Police, som er politistyrken i London. Det har været et chok, at en af korpsets egne politimand er pågrebet for drab.
Den 33-årige Sarah Everard blev meldt savnet 3. marts. Hun var på vej hjem til fods efter at have besøgt en ven i en lejlighed i det sydlige London.
Liget af Everard blev onsdag fundet gemt i et skovområde i Kent sydøst for London
Politiet anholdte Wayne Couzens onsdag. Han har været varetægtsfængslet siden på mistanke om, at han bortførte og dræbte Sarah Everard.
Couzens er ansat ved Metropolitan Police, hvor han blandt andet har haft til opgave at bevogte ambassader.
En kvinde i 30'erne, som ifølge britiske medier er den anholdtes partner, blev også anholdt, men hun er siden blevet løsladt mod kaution.
- Efterforskningen fortsætter selvfølgelig, sagde vicepolitikommissær Nick Ephgrave til journalister.
- Jeg vil gerne benytte denne mulighed til at opfordre enhver, som mener, at de har brugbare oplysninger, til at kontakte os.
Sarah Everard blev sidst set om aftenen den 3. marts, hvor et overvågningskamera har filmet hende gående gennem et område i London med mundbind på, mens hun taler i telefon.
Sagen har udløst utallige personlige fortællinger fra kvinder om deres frygt for at gå alene på gaden.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker