Politimorder døde af skud inden hytte brændte ned
Christopher Dorner, der mistænkes for at have dræbt to politifolk samt et ægtepar, skød med stor sandsynlighed sig selv i den hytte, hvor han tirsdag havde forskanset sig.
Træhytten, der var omringet af snesevis af politifolk, brændte efterfølgende ned til grunden.
Torsdag viste de retsmedicinske undersøgelser af resterne af et forkullet lig, at det var den eftersøgte Dorner, tidligere politibetjent i Los Angeles, der befandt sig i skovhytten.
- Dødsårsagen var et enkelt skud i hovedet, siger Kevin Lacy, retsmediciner i San Bernardino County.
Lacy tilføjer efter en seks timer lang obduktion, at det endnu er uklart, om Dorner begik selvmord. Men det lader til, at hans død var selvforskyldt, siger han.
Eftersøgningen af Dorner menes at være den største menneskejagt i Los Angeles' historie. Jagten sluttede, da Dorner natten til onsdag dansk tid blev omringet af en svært bevæbnet indsatsstyrke i en hytte tæt på skisportsstedet Big Bear.
Forinden var en politimand blevet dræbt og en anden såret. Sandsynligvis efter en skudveksling med 33-årige Dorner.
Efterfølgende barrikaderede Dorner sig i træhytten, der ligger omkring to timers kørsel fra Los Angeles. Der var rapporter om, at betjente hørte et enkelt skud inde fra hytten, før flammerne bredte sig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde