Politimorder jages i Californiens bjerge
Store politistyrker deltager i det sydlige Californien i jagten på en tidligere kollega, som mistænkes for at have dræbt mindst tre personer og via internettet erklæret krig mod politiet, lesbiske og asiater.
Eftersøgningen af Christopher Dorner spredte sig over tre delstater og dele af Mexico, før den torsdag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet AP blev koncentreret omkring de snefyldte bjerge ved Big Bear Lake cirka 80 kilometer øst for Los Angeles.
33-årige Dorner har lagt et manifest ud på internettet, hvor han fremsættere dødstrusler mod navngivne politifolk og deres familier.
Det populære vintersportssted Big Bear Lake blev belejret af politistyrker, efter at en bil, som ligner den eftersøgtes, blev fundet brændende i søen.
Skolerne i området blev lukket, mens 125 betjente gik fra hus til hus i forsøget på at finde den eftersøgte.
- Han kan befinde sig alle mulige steder på det her tidspunkt, og derfor går vi fra dør til dør, siger John McMahon, sherif i San Bernadino County.
Der er varslet snestorm og frostgrader for bjergområdet natten til fredag lokal tid.
Ifølge CNN har en dets journalister modtaget en pakke fra Dorner. Pakken indeholder en skriftlig besked, en dvd og en mønt med et skudhul.
Ifølge amerikanske medier er manden bevæbnet. Han beskrives som særdeles farlig. Politiet i Los Angeles har skærpet sikkerheden for de omkring 40 kolleger, der er nævnt i manifestet.
Christopher Dorner menes at stå bag drabet på et ægtepar søndag. Det kvindelige offer er datter til en tidligere politimand, som nu arbejder som advokat.
Dorner beskylder advokaten for at være skyld i, at han mistede sit job i politiet.
- Det er et hævntogt mod alle politifolk i Californien, og som sådan skal det håndteres, siger Charlie Bech, øverste chef for politiet i Los Angeles.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde