Politisk karriere skal sikre Assanges hjemkomst
Foto: Leon Neal /Scanpix
Leon Neal /Scanpix
WikiLeaks-stifteren Julian Assange mener, at en plads i det australske overhus vil kunne redde ham ud af sin asylsituation i London.
Efter at den britiske højesteret i maj sidste år fastslog, at australieren skal udleveres til Sverige, hvor han er anklaget for seksuelle overgreb mod to svenske kvinder, har WikiLeaks-stifteren søgt politisk asyl i Ecuadors ambassade i den britiske hovedstad.
Assange efterforskes også i USA for offentliggørelsen af hemmeligt stemplede dokumenter om krigene i Irak og Afghanistan, og han siger, at han frygter at blive udleveret til amerikanerne fra Sverige.
I et interview, der er lagt ud på den amerikanske hjemmeside The Conversation, har Assange nu skitseret et scenario, som vil ændre hans fastlåste situation.
- Det vil føre til, at en efterforskning af spionageanklagerne bliver droppet, siger han.
Det er den tidligere hackers håb, at han bliver valgt ind i det australske senat ved valget i september. Han mener, at USA i den situation vil droppe dets efterforskning af Assange, og at Storbritannien vil følge efter.
Og vejen til at komme ud af klemmen er lanceringen af et WikiLeaks-parti.
Assange, som er født i Queensland, vil stille op ved valget i delstaten Victoria. Han er fortsat en populær person i sit hjemland.
Ecuadors præsident, Rafael Correa, opfordrede i weekenden EU til at finde en hurtig diplomatisk løsning på Assange-sagen.
- Det er en diplomatisk situation, som må løses hurtigt muligt, sagde Correa kort efter at have erklæret sig som vinder af Ecuadors præsidentvalg.
Australierne går til valg 14. september.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker