Anklageren i sagen, David Harbach, mener, at Edwards begik lovbrud for at bevare sit image som ansvarlig familiefar.
- Som altid bedrog og manipulerede han, siger Harbach om den 58-årige Edwards, der er demokrat og som var præsidentkandidat John Kerrys vicepræsidentkandidat i 2004.
Edwards er tiltalt for ulovligt at have benyttet valgkampsmidler op til valget i 2008. Midler fra velhavere gik til at forsørge en hemmelig elskerinde, Rielle Hunter, som han har et barn med, siger anklageren.
Edwards var gift med sin kæreste fra universitetet, advokaten Elizabeth Edwards, da han modtog valgkampsmidlerne. Parret havde fået fire børn, deriblandt en søn, som døde i en vild bilulykke i 1996.
Edwards, som i 2007 modtog en pris for at være "Årets far", siger gennem sine advokater, at de penge, som han modtog, var personlige gaver fra rige venner, som ville hjælpe ham med at holde sin affære skjult for konen.
Pengene kom fra den rige Texas-advokat Fred Baron, som døde i 2008, og Rachel "Bunny" Mellon, der i dag er 101 år og enke efter bankarvingen Paul Mellon. De er begge indkaldt som vidner.
Men der er mest fokus på Andrew Young, en tidligere nær rådgiver til Edwards, som tidligere påstod at være far til Hunters barn. Young afslørede dog senere i en bog, at det var en dækhistorie.
Elizabeth Edwards fik massiv støtte i offentligheden, da det kom frem, at hun kæmpede mod cancer ved siden af sin mands utroskab.
Edwards klager over at være blevet ekstremt uretfærdigt behandlet i medierne, og han har henvist til, at blandt andre Bill Clinton blev anderledes overbærende behandlet efter afsløringer om utroskab.
Edwards bor sammen med sine to yngste børn og har fortsat forbindelse til Hunter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker