Det skal være slut med at tale om et gammelt og et nyt Europa. Det slog den nye formand for Europaparlamentet, polske Jerzy Buzek, fast, da han præsenterede parlamentet for sit program for de næste to år.
- Der er ikke noget, der hedder vores og deres Europa, det er et fælles Europa, siger Buzek til de øvrige medlemmer af EU-Parlamentet i Strasbourg.
Buzek er den første indbygger fra den tidligere østblok, der kan sætte sig på så høj en post i EU. Han fortalte, at han selv kender til den EU-skepsis, der hersker i flere af de øst- og centraleuropæiske lande - men samtidig slog han fast, at den ikke hører hjemme i det nye Europa:
- Jeg kender og forstår den frygt og de forventninger, man har, når man er nyt medlem af EU. Men vi skal skabe et billede af et nyt Europa sammen.
Buzek kom i sin tale også ind på de problemer, EU står over for. Den økonomiske og finansielle krise står øverst på dagsordenen, og også på dette punkt må EU stå sammen, understregede han.
- Jeg ser på udfordringerne med stor optimisme. Vi skal nok klare den økonomiske krise, lød det fra Polens tidligere premierminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker