Polsk minister: Vestlige soldater i Ukraine er offentlig hemmelighed
- Som jeres kansler sagde, er der allerede nogle tropper fra store lande i Ukraine, siger Radoslaw Sikorski til nyhedsbureauet dpa. (Arkivfoto).
Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Nogle "store lande" har allerede soldater i Ukraine, hævder udenrigsminister fra Nato-landet Polen.
Den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, kalder det en offentlig hemmelighed, at der er vestlige soldater i Ukraine.
Det gør han i et interview med det tyske nyhedsbureau dpa offentliggjort onsdag.
- Som jeres kansler sagde, er der allerede nogle tropper fra store lande i Ukraine, siger han.
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, kom i slutningen af februar med kommentarer, der blandt visse oppositionspolitikere og politikere uden for Tyskland blev tolket som en indirekte bekræftelse af britisk og fransk tilstedeværelse i Ukraine.
På spørgsmålet om, hvorvidt den tyske kanslers udtalelser er et problem, svarer udenrigsministeren fra Nato-landet Polen:
- På polsk har vi begrebet "tajemenica poliszynela", der beskriver en hemmelighed, som alle kender til.
I februar kom Scholz med en begrundelse for, at tyskerne er imod at sende Taurus-missiler til Ukraine.
Han sagde blandt andet, at tyskerne ikke kan deltage i målstyring af missilerne - hverken fra Tyskland eller i Ukraine.
- Hvad briterne og franskmændene gør med hensyn til målkontrol og støtte til målkontrol, kan ikke gøres i Tyskland, sagde Scholz.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned