Polsk pilot katapulterer sig fra døden før kampflystyrt
En 28-årig polsk pilot overlevede mandag et styrt ved at katapultere sig ud af sit kampfly af typen Mig-29. Foto: /ritzau/AP/Darryl Dyck/arkiv
/ritzau/AP/Darryl Dyck/arkiv
Et kampfly er styrtet ned i Polen, bekræfter den polske viceforsvarsminister. Pilot slap fra hændelsen i live.
Et polsk kampfly er styrtet ned i Polen. Flyets pilot nåede at skyde sig ud fra cockpittet og overlever.
Det fortæller viceforsvarsminister Bartosz Kownacki.
Mandag aften forlød det i statsligt tv i Polen, at et kampfly var forsvundet, og at en eftersøgning var sat i værk. Ti hold brandfolk var sat på opgaven.
Senere mandag aften blev kampflyet fundet nær byen Minsk Mazowiecki øst for Warszawa. Der ligger en militærbase i Minsk Mazowiecki.
Flyet er af typen Mig-29, der er et russisk kampfly. Polen, som er et Nato-land, er ellers gået over til amerikanske fly, og Mig-29 er derfor under udfasning.
Ifølge det polske forsvarsministerium skete ulykken, da kampflyet var på vej tilbage til militærbasen i Minsk Mazowiecki.
Piloten havde ikke meldt om nogen problemer, før flyet styrtede ned i en skov tæt på landsbyen Kaluszyn.
Ministeriet oplyser yderligere, at den 28-årige pilot har brækket flere lemmer, men at han var ved bevidsthed, da han blev fragtet til et militærhospital i Warszawa. Hans tilstand betegnes som uden for livsfare.
Anklagere og militærpolitiet har indledt en officiel efterforskning af ulykken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde