Polsk præsident: Trump-besøg styrker Polen i EU
Stole sættes op ved monumentet i den polske hovedstad for de over 200.000 polske ofre for Warszawa-opstanden i 1944 mod den nazistiske besættelse. Det er her præsident Donald Trump senere torsdag taler om Nato og EU, inden han rejser videre til G20-topmødet i Hamburg. Foto: /ritzau/AP/Czarek Sokolowski
/ritzau/AP/Czarek Sokolowski
Polens forsvarsminister siger, at USA er gået med til at sælge Patriot missiler til Polen.
USA's præsident, Donald Trumps besøg i Warszawa styrker Polens position i EU, siger den polske præsident, Andrzej Duda.
Præsidenten henviser til, at Trump under sig besøg i Warszawa ventes at holde en tale, hvori han erklærer sin fulde opbakning til Nato. Det sker forud for G20-topmødet i Hamburg fredag og lørdag og i forbindelse med møder med ledere fra en række lande, som er tæt på Rusland.
- Dette er kun Trumps andet besøg i Europa, og det indledes i Polen, pointerer Duda og tilføjer:
Det viser, at Polen er et vigtigt land, og det styrker vores position i EU.
Polens forsvarsminister, Antoni Macierewicz, siger samtidig, at USA er gået med til at sælge Patriot-missilsystemer til Polen.
I marts oplyste Polen, at det ventede at underskrive en aftale med det amerikanske selskab Raytheon om køb af otte missilforsvarssystemer fra Patriot senere i år.
Polen anser aftalen for at have central betydning for en modernisering af dets væbnede styrker inden 2023.
I polsk presse bliver Trumps besøg sammenlignet med daværende præsident John F. Kennedys historiske besøg og tale i Vestberlin i 1963. Men Donald Trumps tur til Warszawa har også givet anledning til bekymring over præsidentens strategi, som ifølge iagttagere truer med at splitte Europa frem for at forene det.
Under sit besøg i Warszawa, hvor han torsdag holder en med spænding imødeset tale, skal den amerikanske leder også mødes med en række centraleuropæiske, baltiske og balkanske ledere, før han drager videre til G20-topmødet i Hamburg.
Til stor irritation for den polske regerings hjemlige modstandere vil Trump holde sin tale foran monumentet for de over 200.000 polske ofre for Warszawa-opstanden i 1944 mod den nazistiske besættelse.
- Han vil rose det polske mod gennem historiens mørkeste time og fejre Polens fremkomst som europæisk magt, sagde Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, general H.R. McMaster, forud for besøget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned