Polske politikere forlader parlament efter demo-blokade
Medlemmer af den polske opposition indledte fredag en protest mod regeringens planer om at begrænse mediernes adgang til nationalforsamlingen. Protesten blev hurtigt støttet af demonstranter uden for parlamentet. Foto: AP/Czarek Sokolowski
AP/Czarek Sokolowski
Ifølge Reuters blokerede demonstranter indtil lørdag nat Polens parlaments udgange i protest mod regeringen.
Polsk politi måtte lørdag nat bruge magt for at fjerne demonstranter, der havde blokeret udgangene fra parlamentet siden fredag eftermiddag.
Dermed kunne blandt andre Jaroslaw Kaczynski, der står i spidsen for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, og premierminister Beata Szydlo forlade parlamentet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
En repræsentant for den polske opposition oplyser, at politiet måtte bruge tåregas for at fjerne demonstranter, der forsøgte at bremse kortegen.
Demonstranter blokerede tidligere på dagen alle udgange fra det polske parlament. Det skete, efter at oppositionen hævdede, at regeringen ulovligt havde vedtaget næste års finanslov.
Demonstrationen markerer en optrapning i konflikten mellem den polske opposition og regeringspartiet Lov og Retfærdighed, der kom til magten i oktober sidste år.
Da fredag blev til lørdag forsøgte politiet stadig at få demonstranterne foran den polske regeringsbygning til at forsvinde.
I den forbindelse truede de med at anvende magt mod dem, der ikke ville forlade pladsen af egen vilje.
Tidligere på dagen protesterede en række medlemmer af parlamentet også mod regeringens planer om at begrænse mediernes adgang til nationalforsamlingen.
Protesten begyndte, da en repræsentant for oppositionen gik på talerstolen i parlamentet med et skilt med påskriften "frie medier".
En række parlamentsmedlemmer fra oppositionen støttede protesten med tilråb fra salen.
Efter protesten valgte forsamlingens formand, Marek Kuchinski, at flytte afstemningen om finansloven til en anden sal, hvor medierne ikke kunne overvære den.
Flere oppositionspartier skrev derefter i en fælles udtalelse, at nationalforsamlingens formand havde krænket den polske forfatning og krævede en ny afstemning om finansaftalen.
Siden det nationalistiske og EU-skeptiske Lov og Retfærdighed kom til magten i 2015, har partiet strammet kontrollen over de statslige nyhedsmedier.
Lov og Retfærdighed har, som det første parti siden Polen overgik til demokratisk styre, flertal i parlamentet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned