Populært højrefløjsparti i Ungarn er truet af konkurs
Jobbiks partileder kalder millionbøde for "politisk angreb", og partiet starter en indsamling for overlevelse.
Ungarns populære højrefløjsparti Jobbik, som ved det seneste valg fik hver femte stemme, står med et alvorligt problem.
Jobbik trues af konkurs, da partiet er blevet idømt en bøde på 337,1 millioner forint, svarende til knap otte millioner danske kroner, for ulovlig finansiering af en kampagne.
Partileder Gabor Vona kalder bøden et "politisk angreb" før parlamentsvalget i Ungarn næste år.
Jobbik er rival til premierminister Viktor Orbáns højreparti Fidesz, som har absolut flertal i parlamentet.
Orbán går efter en tredje periode som Ungarns regeringschef ved valget til foråret, og Jobbik er en af de største udfordrere til hans magt.
Men Jobbiks fremtid er usikker, efter at statsrevisorer har sagt, at partiet har modtaget ulovlig støtte til en politisk kampagne i 2017.
Bøden skal betales i januar næste år, og det kan "ruinere partiet. "Det er en trussel mod vores deltagelse i valget", siger partileder Gabor Vona.
Omkostningerne for Jobbik kan blive dobbelt så store, da partiet også risikerer at miste et stort millionbeløb i støtte fra staten.
- Det er ikke et økonomisk eller teknisk spørgsmål. Det er et politisk angreb, der ikke alene er rettet mod Jobbik. Det gælder hele Ungarns demokrati, siger den 39-årige partileder.
Nu beder partiet dets støtter om at hjælpe med at samle ind, så Jobbik kan betale bøden og stille op.
Anklagere indledte sagen i oktober på baggrund af en klage fra revisorerne.
Jobbik er et EU- og indvandringskritisk parti.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned