Porosjenko kan opløse Ukraines parlament på søndag
Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, vil formentlig opløse landets parlament søndag, skriver hans talsmand på Twitter.
Beslutningen vil ifølge talsmanden blive taget, når forfatningen giver grundlag for det, og det falder sammen med den ukrainske uafhængighedsdag søndag 24. august.
Regeringskoalitionen brød sammen 24. juli, og ifølge forfatningen skal der gå mindst en måned, før præsidenten kan opløse den folkevalgte forsamling.
Beslutter Porosjenko at opløse parlamentet, vil det betyde, at ukrainerne skal stemme ved et parlamentsvalg sidst i oktober.
For præsidenten og den vestlige alliance, som støtter ham, vil det blive et kapløb med tiden at sikre tilpas stabilitet i det krigshærgede øst til, at man kan afvikle et valg og dermed opnå en legitim samling af folkevalgte.
Porosjenkos regering ledet af premierminister Arsenij Jatsenjuk håber at få ryddet op blandt den gamle garde af ekspræsident Viktor Janukovitj' støtter og opnå yderligere opbakning til den hårde militære linje over for de prorussiske separatister i øst.
Præsidenten har fået politisk støtte af USA og EU i sine bestræbelser på at nedkæmpe separatisterne og i sine beskyldninger mod Rusland.
Ukrainerne stemte i foråret ved præsidentvalget, da Petro Porosjenko blev valgt med et flertal i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker