Porosjenko: Tysk-fransk fredsplan giver håb om fred
Merkel, Hollande og Porosjenko har torsdag talt om en Ukraine-fredsplan, som fredag præsenteres for Putin.
Den ukrainske præsident Petro Porosjenko øjner perspektiver i den fredsplan, som den tyske forbundskansler sammen med Frankrigs præsident torsdag har præsenteret i Kijev.
Planen, som blev drøftet i samtaler mellem Porosjenko, Angela Merkel og François Hollande, giver ifølge den ukrainske præsident "håb om en våbenhvile".
Det siger Porosjenko i en pressemeddelelse efter mødet. Hverken Merkel eller Hollande har sagt noget efter deres møde i Kijev.
Fredag rejser de to europæiske ledere videre til Moskva, hvor de skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at diskutere fredsplanen.
Kampene er taget til de seneste uger i det østlige Ukraine, hvor omkring 5500 mennesker er dræbt siden konflikten brød ud sidste år i kølvandet på en opstand i Kijev, da præsident Viktor Janukovitj blev væltet, hvorpå Rusland annekterede sortehavshalvøen Krim.
I september 2014 indgik Rusland og Ukraine en fredsaftale, men våbenhvilen varede ikke længe, og den seneste tid er aftalen brudt helt sammen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker