Den ansete tyske bilproducent Porsche har lidt et tilbageslag, da fabrikken tirsdag måtte tilbagekalde alle Panameras-modeller, som er solgt siden september, da den nye firedørs bil blev lanceret under mange fanfarer.
En talsmand for Porsche-fabrikkernes hovedkvarter i Stuttgart siger, at den "forebyggende" hjemkaldelse af 11.324 Panameras skyldes, at en sikkerhedssele kan komme til at gå op, når forsæderne køres frem til, hvad der kaldes en "ekstrem position".
- I tilfælde af et sammenstød vil sikkerhedsselen måske ikke give tilstrækkelig beskyttelse, siger talsmanden.
Modellen, der sælges i Tyskland fra 752.000 kroner, har en tophastighed på 303 kilometer i timen. Bilen er et led i bestræbelserne på at komme væk fra kun at fremstille to-dørs sportsbiler som 911- eller Boxster-modellerne.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker