Det bliver ikke kun verdensledere og regenter iført det store skrud, som kaster glans over eventyrbrylluppet mellem britiske prins William og Kate Middleton.
Den lokale slagter, købmand og postmand fra brudens landsby skal også med til fest.
Og nu vil glæden ingen ende tage i Buckelbury, der ligger idyllisk i det sydvestlige England, hvor Kate Middleton voksede op.
- Vi er himmelhenrykte og fuldstændigt begejstrede. Jeg har kendt Kate gennem syv år, fortæller butiksejer Chan Shingadia til avisen Mail on Sunday.
Han fik bryllupsinvitationen med guldprægede bogstaver ind af brevsprækken i sidste uge. Nu leder han og konen efter traditionelt festtøj fra Indien, hvor familien stammer fra.
Også Martin Fiddler, den lokale slagter, og John Haley, som driver kroen The Old Boot Inn, skal med til ceremonien.
- Jeg var overrasket over at blive inviteret. De har tusinder af gæster, og de inkluderede mig. Det er vidunderligt, fortæller krofatteren.
Postmand Ryan Naylor, som bringer breve og pakker til Middleton-familien, skal også med til brylluppet og kvitterer for invitationen ved at kalde prinsessen in spe for en "venlig, naturlig og henrivende pige".
Forårsbrylluppet mellem William og Kate finder sted 29. april og står til at blive årets store royale begivenhed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker