Kinas præsident, Hu Jintao, har advaret mod, at fjendtlige magter forsøger at påvirke Kina i vestlig retning. Han opfordrer derfor til, at man anstrenger sig mere for at øge Kinas kulturelle indflydelse i udlandet.
Hus overvejelser er trykt i den seneste udgave af kommunisternes partiblad, Søger Sandheden. Det sker efter, at styret i Beijing har beordret kulturindustrien heriblandt medierne til at øge indflydelsen. Samtidig skruer Kina op for dets bløde magt i udlandet.
- Fjendtlige vestlige kræfter styrker deres anstrengelser for at vestliggøre og dele os, skriver Hu i artiklen og konstaterer, at ideologiske og kulturelle områder er deres hovedmål.
- Vi skal være opmærksomme på alvoren og kompleksiteten i de kampe og bringe magtfulde midler i brug for at kunne håndtere dem, skriver Hu.
Præsidenten opfordrer også til, at man gør mere for udvikle den kinesiske kultur for at møde de stigende åndelige og kulturelle krav fra det kinesiske folk.
- Den kinesiske kultur og dens internationale indflydelse står slet ikke mål med Kinas internationale status. Den vestlige kultur står stærkt internationalt, mens vi er svage, understreger Hu.
Den kinesiske præsidents bemærkninger er de seneste i en række af direktiver fra Kommunistpartiets ledere, der ønsker at stramme kontrollen med internettet og mediebranchen.
I det seneste årti har styret i Beijing opmuntret statsstyrede medier til at være mere konkurrencedygtige og mindre afhængige af statstilskud. Det har ført til mere kritiske artikler og indslag samt større konkurrence om at nå ud til læsere og seere.
Men tendensen, der bevæger sig i retning af mere tandløs journalistik, en stigning i reality-tv-programmer og en eksplosion i mikrobloggingsider har undermineret regimets bestræbelser på at styre den offentlige meningsdannelse. Det skal strammes op nu.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker