Første runde af præsidentvalget i Rumænien blev et tæt opløb mellem den siddende præsident, Traian Basescu, og hans socialdemokratiske udfordrer, Mircea Geoana.
Traian Basescu vandt første runde søndag med 33-34 procent af stemmerne, mens Mircea Geoana fik 31-32 procent af stemmerne. Det viser valgstedsmålinger offentliggjort kort efter, at valgstederne lukkede klokken 20.00 dansk tid.
De to kandidater møder hinanden ved en afgørende anden valgrunde den 6. december.
Valget finder sted, mens Rumænien er i dyb økonomisk og politisk krise, og hvor højre- og venstrefløjen er dybt uenige om, hvordan krisen skal bekæmpes.
Uenigheden har blandt andet medført, at en hjælpepakke på 150 milliarder kroner fra IMF, Den Internationale Valutafond, er blevet forsinket, hvilket har forværret problemerne.
Basescu har været en omstridt præsident siden 2004. Han er centrumhøjrefløjens kandidat og har været på kant med de politiske partier, som, han mener, stopper en række nødvendige reformer for at komme ud af krisen.
Trods dagens sejr til Basescu ses anden runde for at være helt åben, siger politiske iagttagere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker