Chiles præsident, Sebastian Piñera, holdt tale foran alverdens tv-seere, knap en halv time efter den sidste minearbejder blev reddet ud af San Jose-minen.
Han takkede de 1000 redningsarbejdere, der har været med til at holde de 33 minearbejdere i den kollapsede mine i live og lidt i tre natten til torsdag reddede sjakbajs Luis Urzua ud som sidste mand.
- Chile er klar til store ting. Vi kan gå alt i møde, siger Pinera, der også delte sine tanker om mødet med Urzua.
- Jeg havde lyst til at fortælle ham, at jeg er så stolt over at være præsident i Chile, siger Pinera.
Præsidenten fortalte, at han gennem minekatastrofen har modtaget opkald fra mange landes ledere, der var dybt imponeret over "Chile, et lille land i udkanten af verden".
- Det viser, at Chile ikke bare var i Latinamerikas hjerte, men hele verdens, siger han.
Pinera fremhævede sammenholdet mellem minearbejderne som yderst prisværdigt.
- Minearbejderne kæmpede om at være den sidste til at forlade minen... de ville ikke sætte sig selv først. Det er inspirerende, siger han.
Pinera, der har været til stede ved San Jose-minen, siden redningsaktionen blev sat i gang onsdag, forsikrede sine tilhørere om, at minens ejere kan forvente et retligt efterspil.
- Vi sagde den første dag, at de ansvarlige ville blive stillet til ansvar... Vi er nødt til at forbedre vores systemer inden for minedrift, siger Pinera.
Præsidenten mindede om, at Chile gennem 2010 også har været udsat for et voldsomt jordskælv, der kostede over 800 mennesker livet.
- Vi er i stand til at kæmpe som en enhed. Jeg er stolt over at være landets præsident i dette år, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker