Sri Lankas nyvalgte præsident, Mahinda Rajapakse, har opløst landets parlament, og der skal være valg den 8. april.
Præsidenten spiller ud, efter han har fået anbragt sin værste rival bag tremmer.
Rajapakse, som vandt en overbevisende sejr ved præsidentvalget i Sri Lanka i sidste måned, har underskrevet en bekendtgørelse, der opløser nationalforsamlingen med virkning fra midnat tirsdag.
- Valget vil blive holdt den 8. april, og det nye parlament vil samles den 22. april, siger en talsmand for præsidenten.
Præsidentens Rajapakse sikrede sig en overvældende succes ved præsidentvalget den 26. januar.
Få timer før opløsningen af parlamentet meddelte regeringen, at den vil stille oppositionens præsidentkandidat og landets tidligere hærchef, Sarath Fonseka, for en krigsret.
Fonseka var i færd med at drøfte planer om at danne fælles front i parlamentsvalget med andre oppositionsledere, da han angiveligt blev slæbt væk af soldater.
Fonseka førte som general sejrrigt an i krigen mod De Tamilske Tigre, og han betragtes af mange srilankanere som en nationalhelt.
Præsident Rajapakse har sagt, at han håber at styrke sit greb om det nye parlament ved at vinde et større antal pladser til sit Frihedsparti.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker