Kosovos nye præsident, millionæren Behgjet Pacolli, vil give sin løn til fattighjælp.
Gagen, der beløber sig til knapt 19.000 kroner om måneden, tilfalder 10 værdigt trængende familier i den ludfattige Balkan-nation.
Det skriver nyhedsbureuaet AFP.
Pacolli "vil ikke modtage lønnen fra Kosovos budget, men vil give den til familier i fattig sociale omstændigheder," hedder det i en pressemeddelelse fra præsidentkontoret.
Rigmanden blev født i Kosovo, men tjente en mindre formue i spidsen for et større, schweizisk firma. Han vandt tirsdag præsidentvalget i sit fødeland efter tre valgrunder.
- Vi må arbejde vores vej op økonomisk for at skabe nye muligheder for folk og for familier, fordi situationen er alarmerende, forklarer Pacolli.
Kosovo hører til blandt Europas fattigste lande. Knap halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og arbejdsløshedstallene er også meget høje. 40 procent står nemlig uden job.
Det lille land på Balkan løsrev sig fra Serbien i 2008.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker