Præsident indkalder til EU-telefontopmøde om coronavirus
EU-præsident Charles Michel vil arrangere en telefonkonference med stats- og regeringscheferne i EU om coronavirus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Spredning af coronavirus er anledning til et telefonmøde mellem EU-landenes ledere, skriver EU-præsident.
Coronavirus har den seneste uge fået solidt tag i Europa med en markant stigning i antallet af smittede. Mandag varsler EU-præsident Charles Michel en telefonkonference med stats- og regeringscheferne i EU om coronavirus.
- I forlængelse af samtaler vil jeg holde et telefonmøde snarest med medlemmerne af Det Europæiske Råd om Covid-19 for at koordinere EU-indsatser. Vi har brug for at samarbejde, så vi kan beskytte vores borgeres helbred, skriver Michel på Twitter.
Covid-19 er navnet på den sygdom, som det nye coronavirus, der blev opdaget i Kina sidste år, forårsager.
Der er ifølge den franske præsident brug for EU-samarbejde i den udfordrende situation, som spredningen af virus har ført med sig.
- Jeg opfordrer vores europæiske partnere til hurtigt at koordinere sundhedsindsatser, forskning og økonomiske skridt. Lad os handle samlet nu, skriver Macron på Twitter.
Der er ikke bekræftet et tidspunkt for topmødet over telefon.
Statsministeriet kan ikke endnu bekræfte, om Mette Frederiksen (S) deltager i mødet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned