Præsident kondolerer efter indonesisk ubåd erklæres sunket
Indonesisk flåde ændrer ubåds status fra ukontaktbar til sunket. Præsident kondolerer til de efterladte.
Den indonesiske præsident, Joko Widodo, kondolerer søndag til de pårørende til 53 besætningsmedlemmer, som var om bord på en forsvunden ubåd.
- Alle indonesere udtrykker vores dybeste sorg over denne tragedie, især til familierne til besætningsmedlemmerne på ubåden, siger han.
Ubåden forsvandt onsdag, og efter at dele, der formodes at stamme fra ubåden, blev fundet lørdag, har Indonesiens flåde ændret ubådens status til nu at være sunket.
Den blev brugt i forbindelse med en øvelse onsdag, og den skulle til at affyre torpedoer i en manøvre, da signalet til fartøjet forsvandt.
Landets militær oplyste lørdag, at det mener at have lokaliseret ubåden "KRI Nanggala" på 850 meters dybde.
Ubåden har siden 1981 været en del af den indonesiske flåde.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker