Præsident mødt af stenkast på tunesisk årsdag
Fejringen af årsdagen for det folkelige oprør, der sendte Tunesiens mangeårige diktator Zine al-Abidine Ben Ali på porten, er mandag druknet i voldelige optøjer i den by, hvor det hele begyndte.
Demonstranter kastede sten mod en gruppe politikere fra overgangsregeringen, der var på besøg i byen Sidi Bouzid for at deltage i markeringen af toårsdagen.
Menneskemængden råbte slagord mod politikerne og krævede deres afgang, skriver tunesiske medier.
Præsident Moncef Marzouki og lederen af forfatningsforsamlingen, Mustafa Ben Jaafar, måtte bringes i sikkerhed af deres livvagter.
Begge politikere befandt sig på den centrale plads i Sidi Bouzid, hvor frugtsælgeren Mohamed Bouazizi for præcis to år siden satte ild til sig selv og derved blev den gnist, der antændte det oprør, som begyndte i Tunesien og siden bredte sig til andre lande.
I de seneste uger er flere hundrede mennesker blevet kvæstet under optøjer i Tunesien.
Det er især forværrede levevilkår og høj ledighed, demonstranterne er utilfredse med, selv om overgangsregeringen på det seneste har gjort fremskridt i kampen mod fattigdom og arbejdsløshed.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet