Præsident Xi besøger Europa for at forsvare sine bånd til Putin

Når Xi Jinping fra søndag og fem dage frem besøger Europa, bliver det et besøg med nogle af de største internationale problemer på dagsordenen.

Den kinesiske præsident kommer først til Frankrig og fortsætter så til Serbien og Ungarn.

Og et af de problemer, der vil tage mest tid, er krigen i Ukraine og Kinas forhold til Rusland. Et strategisk partnerskab "uden grænser", som Kina og Rusland siger.

Xi, der er præsident for verdens næststørste økonomi, vil også forsøge at forbedre det politiske og økonomiske forhold til Europa som modvægt til de problemer, som Kina har med USA.

Analytikere peger imidlertid på, at Frankrig og andre af Ukraines allierede næppe skal vente, at Xi er til at handle med i Ukraine-spørgsmålet.

Hvis EU og regeringen i Paris venter, at Xi er klar til at opgive sit gode forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, så bliver de skuffede.

Det er første gang i fem år, at Xi er i Europa, og i den franske hovedstad tager præsident Emmanuel Macron søndag imod med en storstilet velkomst.

Men trods den formelle røde løber ventes deres møder at blive meget direkte.

Mandag kommer en tredje deltager til topmødet, nemlig Ursula von der Leyen, EU's kommissionsformand. Hun har opfordret Kina til at spille en større rolle for at få afsluttet krigen i Ukraine.

- Den europæiske side skal ikke vente, at Kina vil indføre sanktioner mod Rusland eller tilslutte sig USA's og Europas økonomiske sanktioner mod Rusland.

- Det er usandsynligt, at det sker, siger Ding Chun, direktør på Center for Europæiske Studier på Fudan-universitetet i Shanghai.

Xi vil prøve at bremse EU's svar på Kinas store statstilskud til grøn energi og elbiler. Men Frankrig har gjort det klart, at der "først og fremmest" står Ukraine på dagsordenen.

Kina siger, at det forholder sig neutral i krigen, men Kina har aldrig fordømt Ruslands invasion af nabolandet.

I øvrigt ventes Putin senere i maj at besøge Kina. Datoen for besøget er ikke offentliggjort.

USA siger, at Rusland ville have problemer med at opretholde krigsførelsen uden hjælp fra Kina.

- Kina er den internationale spiller, der har størst magt til at ændre Moskvas holdning, siger en fransk diplomat, der vil være anonym.

Abigael Vasselier fra det tyske Mercator Institut for Kinesiske Studier siger, at Frankrig vil gøre Kinas støtte til Rusland til et centralt spørgsmål.

- Det vil ikke være befordrende for den gode stemning.

- Tiden er kommet for europæiske ledere til at fortælle Kina, at prisen for den voksende støtte til Rusland vil stige, tilføjer hun.

Efter Frankrig rejser Xi til Serbien, der har fået store kinesiske investeringer.

Det er den nyudnævnte premierminister, Milos Vucevic, der tager imod.

Besøget falder sammen med årsdagen for, at USA ved en fejl bombede Kinas ambassade i Beograd i det daværende Jugoslavien i 1999. Det skete i forbindelse med Kosovo-krigen.

Det vil åbne for, at Xi kan komme med en antivestlig melding.

Sagen kan også spille ind i Ukraine-krigen. Ambassaden blev bombet under en Nato-kampagne, og Rusland giver Vesten og Nato skylden for krigen i Ukraine.

Xis Europa-rejse afsluttes i Budapest hos premierminister Viktor Orbán.

Orbán er en nationalist, der er uenig med EU's holdning til Rusland og krigen i Ukraine.

Siden han genvandt magten i 2010, har han arbejdet for "Åbning mod Øst" - en politik med tættere forbindelser til Rusland, Kina og andre asiatiske lande.

Selv om Ungarn er et lille land med 9,6 millioner indbyggere, har landet tiltrukket mange kinesiske investeringer og projekter over de senere år.

/ritzau/AFP