Præsident Xi nærmer sig uanet magt og vil føre Kina helt til tops

Da Xi Jinping i 2012 kom til magten i Kina, troede flere analytikere, at han ville blive den måske mest liberale leder af kommunistpartiet nogensinde.

De tog fejl.

Ti år senere står det klart, at Xi er en leder, der ikke lader noget eller nogen stå i vejen for sine ambitioner.

Han fejer politiske modstandere af banen, og hans behov for kontrol gennemsyrer nærmest alle dele af det moderne liv i Kina, hvor overvågning ikke kan undgås.

Og pilen peger på, at Xi snart kan stramme sit greb om Kina endnu mere.

Søndag begynder kommunistpartiets partikongres, hvor Xi - hvis ikke alt går galt - vil blive genvalgt til fem år mere i spidsen.

Det vil cementere hans position som landets mest magtfulde leder siden Mao Zedong.

Ifølge BBC er det endda en reel mulighed, at 69-årige Xi bliver siddende på magten resten af sit liv. Så stærkt er hans greb om magten.

De næste fem år i spidsen for verdens næststørste økonomi vil han formentlig bruge på at gøre sig selv endnu mere magtfuld, vurderer professor Steve Tsang fra London Universitet.

- Kina under Xi rykker sig i en mere totalitær retning.

- Kina under Mao var et totalitært system. Der er vi ikke endnu, men vi rykker os i den retning, siger han til BBC.

Forfattere, der har beskæftiget sig indgående med Xi og hans liv, påpeger imidlertid, at der er en større mening bag præsidentens stræben efter mere magt.

- Jeg afviser den gængse opfattelse af, at Xi Jinping kæmper for mere magt bare for magtens skyld.

- Jeg mener, at han higer efter magt som et instrument til at opfylde sin vision, siger Alfred L. Chan, som har skrevet en bog om Xis liv, til AFP.

Forfatter Adrian Geiges, som har skrevet bogen "Xi Jinping: Verdens mest magtfulde mand", stemmer i.

- Han har en vision for Kina. Han ønsker, at Kina skal være det mest magtfulde land i verden, siger han til AFP.

Hvis det skal lykkes, kræver det et stærkt kommunistparti med en stærk leder, mener Xi ifølge Geiges.

Han har i sin tid i spidsen slået hårdt ned på græsrodsbevægelser, uafhængige medier og akademiske friheder.

Xi tager ingen chancer, og han aner endnu mere anerkendelse.

Samtlige kinesiske ledere siden Mao har fået skrevet en af deres filosofier eller idéer ind i forfatningen.

Xi Jinping fik sin ideologi indskrevet i 2018. Men den såkaldte "Xi Jinping-tænkning" menes ved partikongressen at kunne få en endnu mere central plads og blive gjort til partiets styrende filosofi.

I dag indeholder skolebøger i forvejen kapitler om "Xi Jinping-tænkning", og børn ned til ti år modtager undervisning i tankegangen.

Den baserer sig kort sagt på Xis syn på kinesisk socialisme, som har udgangspunkt i en nationalistisk filosofi med stor skepsis over for det private erhvervsliv.

Professor Tsang mener, at det vil få stor betydning, hvis ideologien får en mere central plads i partiets forfatning.

- Hvis det sker, så vil de reelt set gøre ham til en diktator, siger han til BBC.

Xi har i forvejen rykket sig nærmere den lidet flatterende titel via sin kampagne mod korruption.

Den har han brugt til at skille sig af med politiske rivaler, siger Wu Muluan, ekspert i kinesisk politik ved National University of Singapore, til AFP.

Han mener, at Xi med kampagnen har ændret kommunistpartiet "fra et kollektivt diktatorskab til et personligt diktatorskab".

Xi har kun folk omkring sig, som har været loyale over for ham i årtier, påpeger Wu.

Det kan vise sig afgørende, når Xi begynder sin næste periode som leder. For her står han over for problemer med dalende økonomi, utilfreds med landets strenge coronapolitik og et forværret forhold til USA.

/ritzau/