Honduras' præsident, Manuel Zelaya, er vendt tilbage til Honduras næsten tre måneder efter, at han blev væltet ved et kup.
Zelaya var ellers blevet advaret om, at han ville blive anholdt, hvis han vendte tilbage.
- Jeg er her i Tegucigalpa, Honduras' hovedstad. Jeg er her for at genoprette demokratiet og for at opfordre til dialog, siger Zelaya til Honduras' Canal 36.
Zelaya, der er tæt allieret med Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez, opholder sig ifølge hans rådgiver Eduardo Reina i FN's bygning i hovedstaden.
Men Robert Micheletti, der er en af Zelayas bitre rivaler, og som har regeret landet siden kuppet den 28. juni, afviser, at Zelaya er vendt tilbage. Micheletti siger, at Zelaya stadig opholder sig i eksil i Nicaragua.
Honduras' nuværende magthavere, der tvang Zelaya i eksil i juni, havde truet med at anholde Zelaya, hvis han forsøgte at vende tilbage til Honduras.
Kuppet i Honduras er blevet fordømt af USA, EU og ledere rundt om i Latinamerika.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned