Præsidentkandidat angriber Clinton efter hård anklage
Hillary Clinton siger indirekte i en podcast, at Tulsi Gabbard er en russisk brik, der skal skabe splid blandt de amerikanske vælgere og hjælpe Donald Trump med at blive genvalgt som USA's præsident. Foto: Don Emmert/Ritzau ScanpixDon Emmert/Ritzau Scanpix
Tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton, mener at nuværende kandidat Tulsi Gabbard er en russisk brik.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den demokratiske præsidentkandidat Tulsi Gabbard angriber den tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton efter anklage om russisk hjælp.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Torsdag advarede Clinton, der tabte til Donald Trump ved præsidentvalget i 2016, om, at Rusland er i gang med at gøre en af de nuværende kvindelige, demokratiske præsidentkandidater klar til at blive en kandidat for et tredje parti ved præsidentvalget næste år.
- Hun er russernes favorit. De har en masse hjemmesider, robotter og andre måder, hvorpå de støtter hende, siger Clinton i podcasten Campaign HQ torsdag.
Clinton mener, at russerne forsøger at skabe splittelse hos de amerikanske vælgere, hvilket skal sørge for, at Trump bliver genvalgt som USA's præsident i 2020.
Annonce
Hillary Clinton nævnte ikke Gabbard ved navn, men kongresmedlemmet fra Hawaii erkendte, at det drejer sig om hende, og sendte en svada tilbage mod Clinton på Twitter fredag aften.
- Fedt! Tak, Hillary Clinton. Du, som er krigsmagernes dronning, indbegrebet af korruption og personificeringen af den råddenskab, der har sygeliggjort Det Demokratiske Parti i så lang tid, er endelig stået frem, skriver Tulsi Gabbard på Twitter.
38-årige Gabbard anklager videre 71-årige Clinton for at have ført en smædekampagne mod hende og ødelagt hendes ry.
- Lad være med at gemme dig. Kom frem og deltag i kapløbet, skriver Gabbard.
Hillary Clinton har udtalt, at hun har opgivet drømmen om at blive præsident.
Talsmand for Clinton, Nick Merill, siger til det amerikanske medie CNN, at Gabbards svar i sig selv er bevis nok.
- Splittende sprog fyldt med harme og konspirationsteorier? Jeg kan ikke forestille mig bedre bevis end dette, siger han.
Tulsi Gabbards kampagne for at blive Demokraternes præsidentkandidat hænger i en tynd tråd.
Ved de seneste meningsmålinger får hun blot en procent af stemmerne og er langt efter de tre førende kandidater, Joe Biden, Bernie Sanders og Elizabeth Warren.
Analyser fra flere amerikanske medier, herunder The New York Times, viser, at hjemmesider med forbindelser til Rusland har hyldet Gabbards kampagne, forsvaret hendes møde med Syriens præsident, Bashar al-Assad i 2017 og angrebet folk, der har anklaget Gabbard for at være en brik i et politisk spil fra russisk brik.
Annonce
Gabbard afviste i august, at hun vil stille op for et tredje parti, hvis hun ikke vinder Demokraternes nominering.
Den demokratiske præsidentkandidat er af flere amerikanske medier blevet anklaget for at få støtte fra Rusland. Foto: Saul Loeb/Ritzau ScanpixSaul Loeb/Ritzau Scanpix
Great! Thank you @HillaryClinton. You, the queen of warmongers, embodiment of corruption, and personification of the rot that has sickened the Democratic Party for so long, have finally come out from behind the curtain. From the day I announced my candidacy, there has been a ...
Seneste artikler
Borgmester: Ville være sygeplejerske eller arkæolog
Vidne sår tvivl i yacht-sagen: - Der var hverken storm eller byger
Så mange har søgt om at få del i Dølles overskud
Borgere i yderkommuner får størst gevinst
Museum åbner nyt magasin: Det tager fem år at flytte ind
Mest læste artikler
Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring
Derfor flager busserne i dag