Præsidentkandidat om Zimbabwes valg: Kæmpe farce
Valget til ny præsident i Zimbabwe er en "kæmpe farce", siger førsteudfordrer og premierminister, Morgan Tsvangirai, få timer efter, at den nuværende præsident, Robert Mugabe, har påberåbt sig valgsejren, inden stemmerne er talt op.
Tsvangirai frygter valgsvindel og mener derfor, at valget er ugyldigt.
- Det er et farce af et valg, som ikke reflekterer folkets vilje. Efter vores mening er valget ugyldigt.
- Dette valg har været en enorm farce, siger Tsvangirai til en pressekonference i hans partis hovedkvarter, hvor kampklædt politi er blevet udstationeret.
Han peger på flere meldinger om valgsvindel i præsidentvalget, der også gælder en ny nationalforsamling. Partiet holder et hasteindkaldt møde senere torsdag for at diskutere, hvordan partiet skal reagere.
Også organisationen af uafhængige valgobservatører, ZESN, siger, at troværdigheden af onsdagens valg i Zimbabwe er "bragt i alvorlig fare".
Ifølge organisationen er tusindvis af vælgere fra byområder, der typisk favoriserer Tsvangirai, blevet afvist ved valgstederne. Omvendt er kun en lille andel af vælgere blevet afvist fra oplandets valgsteder, hvor Mugabe har størst opbakning.
Tsvangirai har de seneste 14 år stået i spidsen for Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC). I dag er han premierminister trods sine uoverensstemmelser med præsidenten.
Valget forløb stort set uden voldelige sammenstød onsdag. Forud for valget var der udbredt frygt for svindel, og Mugabes kritikere har anklaget ham for at begå valgsvindel for at sikre, at hans 33-årige virke som præsident bliver forlænget.
Den 89-årige præsident, der på mange måder har styret landet som en diktator, sagde tirsdag, at han vil trække sig tilbage, hvis Tsvangirai skulle vinde valget, men det afviser flere som tomme løfter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie