Præsidentvalgkamp er i gang i Afghanistan
Valgkampen op til præsidentvalget i Afghanistan den 5. april er søndag gået i gang.
Sikkerheden er i ordets bogstaveligste forstand en central del af valgkampen, og det blev understreget så sent som lørdag, da to medlemmer af kandidaten Abdullah Abdullahs valgstab blev dræbt.
De to blev mejet ned at ukendte gerningsmænd foran deres boliger i Heratprovinsen.
Abdullah er tidligere udenrigsminister og tabte forrige valg i 2009 til den nu afgående præsident, Hamid Karzai.
Ud over Abdullah er der 10 andre kandidater, og de går nu to måneders hård valgkamp i møde. En valgkamp, der ikke er ufarlig.
Taliban-militsen har advaret om, at den agter at rette angreb mod præsidentkandidater og valgarrangementer.
Regeringen i hovedstaden Kabul er klar over, at valgkampen risikerer at drukne i attentater på kandidaterne, hvis de ikke beskyttes.
Af samme grund har hver af de 11 kandidater fået tildelt tre pansrede køretøjer og 35 politifolk til beskyttelsesopgaver.
Afgående præsident Karzai kan ikke genopstille til en tredje periode, men det kan gå hen og blive i familien. For hans storebror Qayyum Karzai er blandt kandidaterne.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker