Det var en rørt kronprinsesse Victoria, der lørdag eftermiddag sagde ja til sin elskede og mindst ligeså rørte Daniel Westling i Storkyrkan i hjertet af Stockholm.
Ærkebiskoppens tale til parret handlede om tilgivelse og kærlighed, men også om kongelige pligter, som brudeparret allerede nu ligeså godt kan vænne sig til.
- I får opgaver, som I ikke kan vælge fra, men som I kan påvirke. I kommer ikke til at bestemme alt selv. Man vil forvente meget af jer, som ikke vil virke vigtige for jer, sagde biskoppen.
Men det var vigtigheden af at kunne tilgive hinanden, som en stor del af ærkebiskoppens tale handlede om.
- Den, der er stærk, kan blive svag. Vi under hinanden en chance, selvom vi fejler. Vi kommer alle til kort. I har giftet jer nu og er kommet så tæt på hinanden, og så er der også plads til fejl, sagde han.
Men naturligvis talte ærkebiskoppen også en hel del om det, som det hele i virkeligheden handler om: kærlighed.
- Her har I hinanden, fordi I elsker hinanden, men I skal huske at have fokus på hinanden. Vi får det godt i gensidig, tryg kærlighed, sagde biskoppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde