Sagen har fået svensk politi til onsdag at tiltale en 48-årig kvindelig svensk præst, som angiveligt har været med til at indespærre pigen og udsætte hende for en uddrivelse af "ånder".
Pigens far og stedmor er i forvejen sigtet i sagen. De er ifølge den svenske avis begge medlemmer af en sektlignende evangelistkirke i Malmø.
Overgrebet fandt sted i april 2010, hvor pigen blev taget med til menighedssalen og låst inde i en uge. I salen skulle hun bede bønner fra klokken 12 middag til klokken tre om natten.
Ifølge tiltalen er hun også blevet placeret i en cirkel af sektmedlemmerne og udsat for aggressive bønner, hvor hun er blevet skubbet, til hun faldt.
Hun skal desuden være blevet tvunget til at drikke olie, have fået fødderne bundet sammen og være blevet brændt med en rødglødende kniv. Det var alle metoder, der skulle uddrive de "onde ånder".
- De truede mig og sagde, at "hvis du ikke erkender mine synder, vil vi skære dig i stykker og lægge dig i en sort plastikpose", har hun fortalt under afhøringerne.
- Ingen så mig i øjnene. Det var farligt overhovedet at se på mig og komme i nærheden af mig, har hun sagt.
Retssagen begynder den 5. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned