Historisk voldsomme oversvømmelser har fået den australske premierminister, Julia Gilliard, til at lægge vejen forbi de hårdest ramte byer i den nordøstlige delstat Queensland.
Fredag fløj hun til byen Bundaberg, som er blevet delt i to af oversvømmelserne fra en nærliggende flod, efter en cyklon ramte området.
Men på trods af, at Gilliard her blev mødt af en lang række indbyggere samlet i evakueringscentre, så kunne hun alligevel se lys i mørket.
- Det er gode nyheder, at vandstanden falder hurtigere end forventet, sagde hun under besøget.
Derefter besøgte hun én af regionens hovedbyer, Rockhampton. Her vurderes det, at 4000 indbyggere er truet af oversvømmelserne.
Foran sig har premierministeren et besøg i Emerald, hvor oversvømmelserne frygtes at ramme 80 procent af byen. Omkring 1200 indbyggere er blevet evakueret på nuværende tidspunkt, oplyser myndighederne.
Store dele af landbruget samt kulminedriften er allerede hårdt ramt i regionen, hvor oversvømmelserne flere steder først forventes at toppe de kommende dage.
Desuden er myndighederne bekymret for, at der skal opstå sygdomsudbrud og fødevaremangel i 22 byer, der er blevet afskåret fra omverdenen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde