Premierminister: Der er ingen vindere i brexitaftale
Hollands premierminister, Mark Rutte, håber, at det vil lykkes premierminister Theresa May at få brexitaftalen stemt igennem i London. Han ville i hvert fald stemme ja, hvis han var britisk parlamentsmedlem, siger han. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Dylan Martinez/Reuters
Vi hader alle stadig det faktum, at Storbritannien forlader EU, siger Hollands premierminister ved topmøde.
Under omstændighederne er der fundet en fin brexitaftale, men der er ingen vindere.
Sådan lyder budskabet fra Hollands premierminister, Mark Rutte, på vej ind til et ekstraordinært brexittopmøde i Bruxelles søndag formiddag.
- May har kæmpet hårdt for en god aftale, og det er en acceptabel aftale for begge sider.
- Men der er ingen vindere. Alle taber, fordi Storbritannien forlader EU. Vi hader alle stadig det faktum, at Storbritannien forlader EU, siger Mark Rutte.
Rutte er søndag samlet i Bruxelles sammen med EU's øvrige ledere for at godkende skilsmissepapirerne for Storbritanniens udtræden af EU.
Han håber, at det vil lykkes premierminister Theresa May at få aftalen stemt igennem i London. Rutte ville i hvert fald stemme ja, hvis han var britisk parlamentsmedlem, siger han.
Michel Barnier, der er EU's chefforhandler om brexit, siger, at alle nu må tage ansvar.
- Det har været svære og komplekse forhandlinger. Men jeg har altid arbejdet sammen med Storbritannien, aldrig imod.
- Denne aftale er et nødvendigt skridt for at opbygge den tillid mellem EU og Storbritannien, som vi skal bruge i det videre samarbejde. Vi forbliver partnere og venner, siger han på vej ind til topmødet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker