Premierminister giver Erdogans svigersøn ministerpost
Ved valget tidligere på måneden vandt Tyrkiets premierminister flertal med AKP-partiet. Nu dannes der regering
Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, sætter navne på sin nye regering efter valget i starten af november.
Præsident Recep Tayyip Erdogans gav Davutoglu mandat til at forsøge at danne en ny regering, og det har ført til, at præsidentens svigersøn bliver energiminister.
Dermed kan Berat Albayrak sætte sig på posten som minister mere end tre uger efter det tyrkiske parlamentsvalg, hvor Davutoglus islamiske AKP-parti vandt absolut flertal.
Erdogan har selv været premierminister i en lang årrække, hvor han også var leder af AKP.
Den nye transportminister bliver Binali Yildirim, som længe har været en af Erdogans allierede, mens Mevlüt Cavusoglu igen kan vende tilbage til posten som udenrigsminister.
Præsident Erdogan, Tyrkiets stærke mand, som grundlagde AKP, har været den dominerende aktør i tyrkisk politik i mere end et årti.
Parlamentsvalget gav AKP mulighed for at danne regering på egen hånd, men partiet har ikke stort nok flertal i nationalforsamlingen til at kunne gennemføre grundlovsændringer uden støtte fra andre partier.
Søndag er der topmøde mellem EU og Tyrkiet, har EU-præsident Donald Tusk oplyst.
Formålet med topmødet er at dæmme op for strømmen af migranter til EU og få skabt "ny energi" i forholdet mellem EU og Tyrkiet, skrev Tusk.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie