Premierminister og kolleger sørger over skuespillers død
Den indiske skuespiller Irrfan Khan, der har medvirket i en lang række Hollywood-film, døde onsdag efter sygdom. (Arkivfoto) Foto: Fred Prouser/Reuters
Fred Prouser/Reuters
Irrfan Khan har medvirket i store indiske og amerikanske film. Han blev 53 år.
En af de mest kendte indiske skuespillere i Hollywood, Irrfan Khan, er onsdag død af en infektion i tarmen, og det har fået både Indiens premierminister Narendra Modi og flere skuespilkolleger til at sende deres tanker afsted.
På det sociale medier Twitter skriver Indiens premierminister Narendra Modi, at Khans død er et "tab til filmen og teatrets verden".
På samme medie hylder en lang række kolleger Irrfan Khan, der beskrives som en "inspiration" og som en af Indiens største skuespillere nogensinde.
Irrfan Khan havde i længere tid været syg. Han blev 53 år.
I sin karriere har han medvirket i film som "Life of Pi" og "The Amazing Spider-man" og "Slumdog Millionaire" samt en lang række indiske produktioner.
Irrfan Khan blev født i en lille landsby i Indien med en mor af royal afstamning og en rig far.
Han ville igennem hele sin opvækst være skuespiller, og drømmen gik i opfyldelse, da han som ung kom på skuespillerskole i Indien.
Sidenhen indspillede han flere film i sit hjemland, men det udenlandske gennembrud lod vente på sig.
Det kom imidlertid i 1990'erne og starten af 2000'erne, hvor Irrfan Khan tog udenlands og medvirkede i flere amerikanske og britiske produktioner.
Sideløbende indspillede han film i sit hjemland.
Irrfan Khan har nået at indspille næsten 80 film i en karriere, der spandt over 30 år.
I 2018 fik han konstateret en sjælden form for kræft. Han har siden døjet med sit helbred.
Irrfan Khan efterlader sig sin hustru og to sønner.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker