Kenya bør omgående anholde Sudans præsident, Omar al-Bashir, der er på besøg i landet, og udlevere ham til den internationale domstol, hvor han er anklaget for folkedrab og krigsforbrydelser.
Det siger EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton. Hun udtrykker dyb bekymring over Bashirs besøg i Kenya, der har skrevet under på den traktat, som ligger til grund for den internationale straffedomstol, ICC.
- Hun opfordrer Kenya til at leve op til sine forpligtelser ifølge international lov og anholde og udlevere dem, der er sigtet af ICC, lyder det i en meddelelse fra Ashtons kontor.
ICC selv siger, at den vil melde Bashirs besøg i Kenya til FN's Sikkerhedsråd. Derefter er det op til rådet at "tage de skridt, det finder nødvendigt", hedder det i en udtalelse fra domstolen.
Bashir er eftersøgt for folkedrab og krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i Sudans Darfur-provins. Han var fredag i Kenya for at deltage i fejringen af landets ny forfatning.
Kenya forsvarer beslutningen om at invitere Bashir på trods af de alvorlige ICC-sigtelser.
- Præsident Bashir var her i dag, fordi vi inviterede alle vores naboer, og han er en nabo, siger Kenyas udenrigsminister, Moses Wetangula.
- Vi har intet at undskylde på grund af nogen som helst, vi har inviteret, for jeg er sikker på, at vi mere end noget andet fremmer fred og sikkerhed og stabilitet i denne region, tilføjer han.
Andre deler imidlertid ikke udenrigsministerens synspunkt.
- Kenya har bragt skam over sig ved at lade præsident Bashir besøge landet. Hvis han stadig er her, skal han anholdes omgående og udleveres til ICC, siger viceforsvarsminister David Musila, der dermed er dybt uenig med Kenyas udenrigsminister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub